Gratis retshjælp
Advokatfirmaet Søren Olesen har siden februar 2002 ydet gratis retshjælp fra firmaets 2 kontorer i henholdsvis Bogense (anden torsdag i måneden) fra kl. 16.00 til 17.30 og Egtved (første onsdag i måneden) fra kl. 15.00 til 17.00. Tidsbestilling er ikke nødvendig eller mulig.

Retshjælp ydes både i erhvervsmæssige og private forhold, og der er således ingen begrænsning i det, vi yder rådgivning om. I erhvervsmæssige forhold spørges vi oftest om inkasso, virksomhedens aftaler, ansættelsesforhold og start af egen virksomhed. I private forhold er det oftest arveretlige og familieretlige forhold, herunder separation, skilsmisse og bodeling, lejeret, erstatningsret ved ulykker og arbejdsskader, dødsbobehandling og gældssanering der rådgives om.

Det forudsættes, at rådgivningen ikke tager mere end ca. 15 minutter, alene af hensyn til de mange, som søger vort råd. Vil rådgivningen kræve mere tid, f.eks. fordi der skal gennemgås dokumenter, tilbyder vi at gøre dette på et andet tidspunkt. Det er også gratis. Skal der foretages egentlig sagsbehandling og udfærdiges dokumenter afregnes dette efter almindelige salærregler. Vi orienterer også gratis om, hvad det så vil koste, herunder om muligheden for fri proces og retshjælp i retssager."