| |||
|
DRIFTS- OG SAMARBEJDSFORMER I LANDBRUGET Den mest almindelige driftsform er et selvejet landbrug, hvor landmanden driver og ejer sin ejendom og alle maskiner uden at samarbejde med andre kolleger og i maskinnød lejer maskiner fra en maskinstation. Men der er flere mulige måder at samarbejde på, og så er de endda også økonomisk mere fordelagtige og mere driftsikre. Sameje Den mest simple konstruktion er et sameje om en eller flere maskiner bestemt til i det væsentligste at arbejde på egen jord. Det kræver ingen formaliteter, bare man er enige om det. Men jo større investeringen er, jo større er behovet for at skrive noget ned om de regler, der skal gælde for anvendelsen, vedligeholdelsen, samejets ophør etc. Det sker jo for eksempel, når der er tale om en mejetærsker i sameje eller et såsæt. Maskinfællesskab Går det godt med et sameje, inspirerer det jo ofte til at gå videre og etablere et egentligt maskinfællesskab om flere maskiner. Det kan også være i sameje, men her er der større behov for at formalisere forholdet, gøre aftalerne skriftlige og også - jo mere kostbare maskinerne er - at etablere egentlige I/S'er eller ApS el. A/S. Det er typisk på denne måde, de meget store landbrug foretrækker at organisere sig. Der er ingen afstandsgrænser, ingen overskudsdelingsregler, ingen anmeldelsespligt, ingen problemer med arealstørrelser m.v. Der er også store økonomiske fordele for de store landbrug - langt større end de fleste forestiller sig. Samdrift En anden mulighed er længerevarende aftale om samdrift eller måske bedre formuleret: samarbejde i form af nabohjælp med egne maskiner - én ejer ploven, en anden såsættet. Begrebet samdrift er jo brugt i landbrugsloven om det forhold, at den samme ejer driver flere gårde sammen. Der er altså ikke bare tale om tale om et samarbejde mellem flere ejere. Driftsfællesskaber Og endelig har vi reglerne om driftsfællesskaber, som har en særlig bekendtgørelse. Driftsfællesskaber er af meget forskellig størrelse og af meget forskellig form. Der er stor forskel på, hvordan og hvor meget kapital der investeres. Et driftsfællesskab kan efter bekendtgørelsen etableres som et I/S, som et A/S eller ApS eller med dispensation fra Jordbrugskommissionen som et A.m.b.a., Kommanditselskab, Kommanditaktieselskab (Partnerselskab) P/S. Driftsfællesskaber er lige så forskellige som de mennesker, der deltager i dem, og de formål der er med dem. Hvert driftsfællesskab har medlemmer med vidt forskellige motiver til at gå med i fællesskabet. Det er helt OK - hvis bare man har de øvriges accept heraf fra starten. Et driftsfællesskab kan begrænses til for eksempel markdriften eller til en enkelt afgrøde for eksempel solbær eller til svineproduktion. Derfor er det ikke muligt blot at tage et standarddokument ned af hylden, udfylde det med navne og adresser og lade parterne skrive under. Hovedbestemmelserne om driftsfællesskaber findes i Bekendtgørelse nr. 127 af 22/2 2000 om landbrugsfællesskaber. Dette er det eneste sted i lovgivningen dette udtryk benyttes. Ordet er synonymt med ordet driftsfællesskaber. Man kan være fra 2 til 5 ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme i et helt eller delvist driftsfællesskab. Deltagere i et driftsfællesskab kan være
Den fælles drift kan kun omfatte arealer, som ejes af deltagerne, eller som en deltagende ejer eller forpagter ville kunne forpagte og inddrage i samdrift efter bestemmelserne i landbrugsloven. Afstanden fra hver deltagers bopæl til ejendommenes jorder må ikke overstige 15 km. Det var tidligere 25 km. - ændringen er en følge af, at afstandskravet er ændret for samdrift. Den fælles drift må højst omfatte et areal på 750 ha. Ved en landbrugsejendom, der ejes af et aktie- eller anpartsselskab, regnes afstanden fra den beboelse, hvor landmanden i selskabet har bopæl. Der er mange flere regler, som det er nødvendigt at tage i betragtning ved overvejelser om driftsfællesskab og særligt vigtige er de eksisterende muligheder for dispensationer - som er ganske mange. Det kræver, at den, der udformer kontrakten, omhyggeligt sætter sig ind i parternes forudsætninger og forventninger og giver udtryk for det i den kontrakt, der udarbejdes. Det skaber tryghed i det senere samarbejde. Samarbejdskontrakter - og særligt interessentskabskontrakter - er virkelig en udfordring for koncipisten, og jeg anser arbejdet hermed for noget af det mest kvalificerede advokatarbejde overhovedet. Eksemplerne er I/S-kontrakter om alle mulige forhold, altså for eksempel både om maskinfællesskaber og driftsfællesskaber, men også aktionær- og anpartshaveroverenskomster er relevante kontrakter af samme type indhold. Der er mange fordele ved samarbejdet:
« Tilbage til oversigt |